Ukrudtsbekæmpelse: For og imod Roundup

Der er mange meninger og følelser omkring brug af gift i private haver. Nogle vil have det helt forbudt, andre bruger det med glæde. I min have er gift bandlyst med mindre det bruges yderst forsigtigt og kun til bekæmpelse af snerler.

Gift eller ej
Gift i haven eller ej? Spørgsmålet optager mange haveejere. Også mig. Der er både fordele og ulemper, og så er der samvittigheden. Gift brugt med omhu kan dog være et kompromis.

Økologi og balance i naturen har altid været vigtigt for mig. Derfor bryder jeg mig slet ikke om gift i haven. Jeg vil hellere spendere spandevis af knofedt end at sprøjte for ukrudt.

Private haver bør i princippet klare sig uden gift. Der er ingen grund til at forurene jorden, bare fordi haven skal tage sig godt ud!

Snerler er undtagelsen
Undtagelsen i min ellers giftfri have er snerlerne. Snerler kan være umulige at slippe af med. De formerer sig ved rodskud, og rødderne kan løbe op til 4 meter ned i jorden.

Over jorden klatrer snerlerne lystigt op i hækkene, snor sig omkring efterladte haveredskaber eller slynger sig kvælende om naboplanterne.

Lugning af snerler er nærmest en umulig sag. Knækker de porøse rødder i jorden, vil snerlen skyde på ny og få endnu flere grønne toppe end før.

Brug giften med stor omhu
Brugt med stor omtanke og kun til det allermest genstridige ukrudt som snerler, har jeg tilladt min mand at bruge giften glyphosat i haven. Det mest kendte produkt til ukrudtsbekæmpelse med glyphosat går under navnet Roundup.

Behandlingen foregår meget forsigtigt og efter følgende retningslinjer:

  • Påfør glyphosat forsigtigt på de enkelte bladdele evt. med en pensel.
  • Sprøjt aldrig midlet ud over større arealer.
  • Læg den giftbehandlede plante på et plastunderlag – eller i en spand.

    Få uger efter glyphosatbehandlingen ser snerlen i rabarberbedet sådan ud.

Glyphosat dræber de planter, giften rammer. Giften nedbryder et af de enzymer, der sikrer, at planten kan transportere vand fra rod til top. Midlet er ikke giftigt for mennesker og dyr, og det nedbrydes af bakterier i jorden.

Grundvandet har i stigende grad været forurenet af glyphosat de senere år. Et forbud mod brug af glyphosat i private haver er jævnligt på dagordenen både blandt politikere og miljøorganisationer.

Lyt til et interview om privat brug af glyphosat: Gift Peter interview

 

 

Share

Havens historie

Den ny-tilflyttede have var en stor udfordring for en nybegynder. Haven var groet godt til og mindede mere om naturgrund end prydhave.

Naturlig have
Mit haveliv begyndte i 2004. Vi flyttede ind i vores nyindkøbte håndværkertilbud af et hus med en have på ca. 500 m2 og et faldefærdigt drivhus.

Haven stod eksplosivt grøn. Snerler slyngede sig lystigt op ad efterladte haveredskaber, mens  snebærbuske, skvalderkål og vilde brombær havde bredt sig uhæmmet. Den var nærmest at betegne som en naturgrund.

Huset fik vores opmærksomhed den første tid. Haven var en grøn udestue, som vores et-årige datter nød at udforske og smage på. Drivhuset fik lov at stå hen.

At tæmme en urskov
Svigermor blev min redning.  Efter en enkelt tur rundt i haven tog hun målrettet fat om spade og havegreb. Stykke for stykke forsvandt genstridige snebær og kilometervis af spændstige skvalderkålsrødder.

Der var kun ét at gøre. At gå i gang! Og det gjorde vi så. Alt blev endevendt og gravet igennem. Jeg drømte om de hvide skvalderkålsrødder om natten i den periode.

Vi lagde kartofler i hele baghaven for at rense jorden, men nåede langt fra at grave alle op igen. I afmagt såede vi til sidst græs på stedet, da de færreste vækster – trods alt – overlever et jævnligt besøg af plæneklipperen.

Faste rammer
I dag er dele af græsstykket atter væk. Jeg har etableret tre små bede, der fungerer som en lille køkkenhave. Arealet er nemt at overskue og let at gå til, og hvert bed er rammet ind af en lav buksbomhæk. Det virker!

Drivhuset er renoveret, og er hvert år hjemsted for velsmagende, solmodne tomater, sprøde agurker og friske krydderurter.

Prydbedene i haven har savnet lidt opmærksomhed de seneste år. Da vi anskaffede os en hund, blev det nødvendigt at hegne bedene ind. Så der er plads til forbedring og nye projekter, og sådan må gerne være i vores levende have.

 

 

Share