Skimmel i drivhuset

Frodigheden i drivhuset var overvældende først på sommeren. Men skimmelsvampen flyttede ubemærket ind, og den var ved at tage livet af både tomater og agurker. Heldigvis fik vi reddet en del ved hård beskæring.

Skimmelsvampen breder sig hurtigt via svampesporer i drivhuset

Begrænsningens kunst
Drivhuset skulle udnyttes til sidste ledige kvadratcentimeter. Min iver efter lækre solmodnede tomater og sprøde agurker var stor i det spæde forår. Så stor, at jeg glemte at begrænse mig. Det fik næsten fatale følger, for efter sommerferien var flere planter angrebet af grå og kedelig skimmel.

Beplantningen stod tæt. Alt for tæt. Gængse anvisninger om maksimalt 2 planter pr. plantesæk var fulgt, men efter en varm forsommer var urskoven næsten uigennemtrængelig.

Planterne i drivhuset har brug for både sol, varme og luft. Tidligt på sæsonen er sol og varme det vigtigste, og senere er det udluftning og luftcirkulation, der er afgørende for planternes trivsel.

Hård beskæring

En hård beskæring gav luft omkring planterne.


Tomater og agurker manglede luft. Al den grønne vækstmasse blokerede for luftcirkulationen, og det fremmer skimmelvæksten. Svampesporerne breder sig lynhurtigt, og uden aktiv handling går alle planterne til.

Hård beskæring var derfor vejen frem. Omkring ¾ af stænglerne blev klippet af og fjernet. Alle angrebne områder skulle af i håbet om at redde lidt af høsten. Det så voldsomt ud, og det ærgrede mig.

Missionen lykkedes dog. Tomaterne rødmer, og agurkerne vokser videre. Krydderurterne stod ikke til at redde. Planterne skal fremover holdes under tæt opsyn. Uden den hårde beskæring havde jeg næppe kunnet nyde de røde tomater nu, men formentlig kassere alle planter i stedet.

 

 

 

 

Share