Tjek opbinding af dine planter

Opbinding af planter er en proces, som skal følges over tid. Knækker snoren, så planten falder ned, risikerer du, at stammen knækker eller stængelen tager skade. Her i haven var både blåregn og vinterjasmin pludselig faldet ned, så nu er det atter tid til at gå opbindingen efter i snorene.

Snoren knækkede og planterne hang
Blåregnen så pludselig underlig træt ud under pergolaen. Ved nærmere eftersyn konstaterede jeg, at opbindingssnoren flere steder var mørnet. Til sidst havde den givet efter for blåregnens vægt, og planten hang derfor og dinglede i vinden.

Pergolaen er fra 2009, og jeg har ikke brugt megen tid på efterbinding af planterne siden, må jeg indrømme. Men den knækkede snor indikerer, at jeg vist hellere må holde et ekstra vågent øje med opbindingen.

Stammen har heldigvis ikke fået nogen skader. Blåregnen er stadig meget ung, så den er endnu meget smidig i stammen.
Vægten er heller ikke overvældende endnu, men den tager jo til år for år.

Vinterjasminen på terrassen havde også lagt sig ned over rhododendronen. Også her havde snoren givet op, og vinterjasminen havde sluppet raftehegnet.

Fransk vinsnor
Bindetråden, jeg bruger, er fra Frankrig. Jeg har fået den af gode venner, der driver en vingård i Champagne. De bruger tråden, når de binder vinplanterne op. Den består af en tynd ståltråd, der er omkranset af beskyttende papir.

Vejr og vind tærer på holdbarheden af tråden, og jeg skal ikke regne med, at en opbinding holder mere end et par år eller maks. tre.

Løbende justering af opbindingen har den fordel, at stammer og stængler ikke får gnavskader af snoren. Så gælder det bare om at huske at efterse planterne, inden det er for sent… Lad det være en venlig påmindelse til andre haveejere, inden efterårets storme sætter ind.

Share

Høst frøene når stokroserne vælter

Stokroser vælter, hvis du ikke binder dem op. Sådan går det altid her i haven, så nu er det tid til at skære dem ned. Samtidig kan jeg høste frø, for netop nu er kapslerne modne.

Adgang blokeret
Stokroserne i haven lægger sig ned, når de har nået en vis højde. Med lidt snilde kunne jeg have reddet dem med en snor eller anden støtte, men jeg har aldrig fundet en køn løsning, som jeg synes var brugbar.

Adgangen til haven bliver blokeret af de lange stængler. Man må løfte stænglerne for at passere dem, og ind imellem har de sat sig fast i andre naboplanter. Hen i august måned har jeg fået nok. Så må saksen frem og lette passagen.

Blomster er der stadig enkelte af, mens jeg klipper dem ned stykke for stykke. Stænglerne er for lange til, at jeg kan håndtere dem i et hug. Nogle af dem stikker mere end 3 meter op – eller hen, skulle man måske rettere sige.

Frøstande klar til høst
Kapslerne på stænglerne er så småt ved at åbne sig. Frøene ligger indeni, og det er nu, de er klar til høst, hvis man vil have endnu flere stokroser. Det er ganske let at samle frø til nye planter:

  • Gør kapslen fri af stænglen
  • Åben kapslen og tøm frøene ud
  • Læg evt. frøene i et kaffefilter til eftertørring
  • Opbevar frøene tørt og gerne køligt

 

Farven på blomsterne kan du ikke regne med, hvis du bruger frø, du selv har høstet. Du kan selvfølgelig være heldig, men vil du være helt sikker, må du købe frø, der er avlet under særligt kontrollerede forhold.

Solen er vigtig for stokroserne. De vil helst stå meget solrigt. Ofte ser man planterne langs en sydvendt husmur. Er der for tørt, udvikler de rust, og det ser ikke kønt ud.

Stokrosen er en to- eller flerårig urt. Det betyder, at den ikke blomstrer det første år, efter du har sået den. Her danner den blot en bladroset, som forhåbentlig overvintrer til året efter. Først herefter kan du glæde dig til det lange blomsterflor.

Læs også Camilla Plums artikel om stokroser her.

 

Share