Skimmel i drivhuset

Frodigheden i drivhuset var overvældende først på sommeren. Men skimmelsvampen flyttede ubemærket ind, og den var ved at tage livet af både tomater og agurker. Heldigvis fik vi reddet en del ved hård beskæring.

Skimmelsvampen breder sig hurtigt via svampesporer i drivhuset

Begrænsningens kunst
Drivhuset skulle udnyttes til sidste ledige kvadratcentimeter. Min iver efter lækre solmodnede tomater og sprøde agurker var stor i det spæde forår. Så stor, at jeg glemte at begrænse mig. Det fik næsten fatale følger, for efter sommerferien var flere planter angrebet af grå og kedelig skimmel.

Beplantningen stod tæt. Alt for tæt. Gængse anvisninger om maksimalt 2 planter pr. plantesæk var fulgt, men efter en varm forsommer var urskoven næsten uigennemtrængelig.

Planterne i drivhuset har brug for både sol, varme og luft. Tidligt på sæsonen er sol og varme det vigtigste, og senere er det udluftning og luftcirkulation, der er afgørende for planternes trivsel.

Hård beskæring

En hård beskæring gav luft omkring planterne.


Tomater og agurker manglede luft. Al den grønne vækstmasse blokerede for luftcirkulationen, og det fremmer skimmelvæksten. Svampesporerne breder sig lynhurtigt, og uden aktiv handling går alle planterne til.

Hård beskæring var derfor vejen frem. Omkring ¾ af stænglerne blev klippet af og fjernet. Alle angrebne områder skulle af i håbet om at redde lidt af høsten. Det så voldsomt ud, og det ærgrede mig.

Missionen lykkedes dog. Tomaterne rødmer, og agurkerne vokser videre. Krydderurterne stod ikke til at redde. Planterne skal fremover holdes under tæt opsyn. Uden den hårde beskæring havde jeg næppe kunnet nyde de røde tomater nu, men formentlig kassere alle planter i stedet.

 

 

 

 

Share

Skab levende afskærmning på få timer

Spar masser af penge og lav selv en færdig hæk på få timer med hurtigvoksende vedbend på rionet.  Her får du opskriften.

Hæk i en fart
Færdig-hæk-fænomenet har bredt sig som skvalderkål de seneste år blandt haveejere. Det er nemt og det går stærkt. Men det er også rasende dyrt at købe sig til.

Spar pengene og gør det selv i stedet. Det koster ikke alverden, og med lidt snilde kan du lave din egen hæk på ganske få timer. Jeg anbefaler storbladet vedbend (Hedera hibernica). Den er hurtigtvoksende og klatrer med hæfterødder. To store planter dækker et rionet efter godt én vækstsæson.

Du skal bruge:

  • Et armeringsnet/rionet (fås i de fleste byggemarkeder)
  • En boltsaks – el. nedstryger
  • En spade
  • Store vedbendplanter
  • God muld/kompost

Fastgør nettet
Rionettet kan ikke stå uden støtte. Så du skal først enten montere et par stolper eller finde en anden måde at spænde nettet op på, så planterne har noget at vokse op ad. Her er det fx plankeværk og cykelskur, der danner rammen.

Min hjemmelavede færdighæk er knap to år gammel. Tætheden er fin, så i år får vi ikke sne i cykelskuret.

 

Sådan gør du

  • Klip først armeringsnettet til, så det passer i størrelsen.
  • Fastgør nettet mellem et par stolper – eller i en overligger som ovenfor.
  • Grav plantehuller, og sørg for at løsne mulden i bunden, så du sikrer et godt dræn.
  • Bland evt. lidt kompost i plantehullet.
  • Vand godt.

Når vedbenden er godt plantet i jorden, må du hjælpe lianerne på rette vej. Planterne bryder sig ikke om at vokse nedad, så før gerne stænglerne ind og ud af kvadraterne i nettet, til de når toppen.

Hækken er let at vedligeholde. Den skal ikke klippes flere gange årligt som liguster og bøg. Studs den, hvis den bliver for omfangsrig. Den tager ikke skade.

 

 


Share

Stiklingeformering af frugtbuske

Få let flere frugtbuske i haven, når du alligevel er i gang med den årlige udtynding

Lav din egen frugtbusk
Det er nemt af lave nye frugtbuske til haven ved hjælp af stiklinger. Frugtbuskene i min egen have er alle lavet af stiklinger, jeg har fået af gode havevenner.

Når du i sensommeren alligevel er i gang med at tynde ud i de ældste grene for at sikre fornyelsen, så gem blot afklippet og gør som følger:

• Klip grenen i passende stykker á ca. 10 cm.s længde
• Riv de nederste blade af grenstykket
• Sæt grenstykket godt ned i havejorden
• Dæk grenen med et stykke plastik

Hold på fugtigheden
Stiklingen skal nu have ro til at slå rødder. Når du dækker stiklingen med plastik, sikrer du, at der er en tilpas luftfugtighed, så grenstykket ikke tørrer ud undervejs. Roddannelsen vil nu ske fra de bladhjørner, hvor du fjernede bladene.

Sætter du dine stiklinger i en potte med muld, skal du lade potten trække vand en dags tid, inden du dækker den med plast. Du kan evt. stille potten et sted i haven, hvor den står lidt beskyttet fx under et udhæng.

Næste forår har de små stiklinger sat rødder, og du kan plante dem ud i haven på et fast voksested.

 

 

 

 

 

 

Share

Havens historie

Den ny-tilflyttede have var en stor udfordring for en nybegynder. Haven var groet godt til og mindede mere om naturgrund end prydhave.

Naturlig have
Mit haveliv begyndte i 2004. Vi flyttede ind i vores nyindkøbte håndværkertilbud af et hus med en have på ca. 500 m2 og et faldefærdigt drivhus.

Haven stod eksplosivt grøn. Snerler slyngede sig lystigt op ad efterladte haveredskaber, mens  snebærbuske, skvalderkål og vilde brombær havde bredt sig uhæmmet. Den var nærmest at betegne som en naturgrund.

Huset fik vores opmærksomhed den første tid. Haven var en grøn udestue, som vores et-årige datter nød at udforske og smage på. Drivhuset fik lov at stå hen.

At tæmme en urskov
Svigermor blev min redning.  Efter en enkelt tur rundt i haven tog hun målrettet fat om spade og havegreb. Stykke for stykke forsvandt genstridige snebær og kilometervis af spændstige skvalderkålsrødder.

Der var kun ét at gøre. At gå i gang! Og det gjorde vi så. Alt blev endevendt og gravet igennem. Jeg drømte om de hvide skvalderkålsrødder om natten i den periode.

Vi lagde kartofler i hele baghaven for at rense jorden, men nåede langt fra at grave alle op igen. I afmagt såede vi til sidst græs på stedet, da de færreste vækster – trods alt – overlever et jævnligt besøg af plæneklipperen.

Faste rammer
I dag er dele af græsstykket atter væk. Jeg har etableret tre små bede, der fungerer som en lille køkkenhave. Arealet er nemt at overskue og let at gå til, og hvert bed er rammet ind af en lav buksbomhæk. Det virker!

Drivhuset er renoveret, og er hvert år hjemsted for velsmagende, solmodne tomater, sprøde agurker og friske krydderurter.

Prydbedene i haven har savnet lidt opmærksomhed de seneste år. Da vi anskaffede os en hund, blev det nødvendigt at hegne bedene ind. Så der er plads til forbedring og nye projekter, og sådan må gerne være i vores levende have.

 

 

Share

Fra inkarneret bymenneske til entusiatisk haveejer

Lidt om mig og min baggrund

Fakta
Bag tasterne på denne haveblog sidder jeg, Anne-Mette Holm.
• Glad haveejer på Amager siden 2004
• Opvokset i en forstad til Århus i 70´erne
• Uddannet journalist i 90’erne

 

Lærte af mine fejl
Havearbejde vidste jeg intet om, da vi flyttede fra lejlighed i indre by til hus med have. I mit barndomshjem fyldte strikketøj, keramik, bøger og batik langt mere end havelivet. Så jeg var ren novice, da jeg stod i egen have første gang.

Første sommer forsøgte jeg at så lidt salat og et par gulerødder. Men der kom intet ud af anstrengelserne. Ukrudtet voksede hurtigere end afgrøderne.

Træer blev fældet, et nyt hegn kom op ind mod naboerne, og jeg lavede mit først bed med alt for mange forskellige planter. Ro og harmoni var der ikke meget af, men det var fascinerende at se det hele vokse.

Haveskolen – trin for trin
Den spirende haveglæde førte mig arbejdsmæssigt videre. Jeg fik job som redaktør af dvd-serien ”Haveskolen” , der tema for tema viser, hvordan man gør, når man ”gør det selv” i haven.

Haveskolen var en god læreplads. Jeg har efterhånden prøvet de fleste tips og tricks af i egen have.

Mange nye haveejere i min omgangskreds spørger mig til råds, når de får mod på at komme i gang i egen have. Derfor denne blog. Jeg håber, at også du vil finde lidt inspiration.

Share