Stiklingeformering af basilikum

Få flere basilikumplanter ved at lave stiklinger. Særligt de flerårige sorter er velegnede til formålet, og det altid rart at have en ekstra eller to i reserve, hvis planten får besøg af skadedyr i løbet af vinteren. Se her, hvordan du gør.

Magic Mountain-basilikum i fuldt flor. Og så smager den ovenikøbet skønt.

Velsmagende basilikum
Basilikum er min favorit blandt krydderurter. Fantastisk i salater, med tomater eller som pesto. Jeg kan næsten ikke få nok. Derfor sår jeg hvert forår masser af basilikum til drivhuset. Enkelte sorter kan du dog kun få flere af ved stiklingeformering.

Lav stiklinger i vækstsæsonen
Stiklingeformering lykkes bedst i vækstsæsonen, mens der stadig er lidt varme i luften. Basilikum er i forvejen en kuldskær urt, så stiklingerne skal indenfor at stå – eller i det mindste ind i drivhuset.

Vækstsæsonen er nu på hæld. Men jeg vil alligevel lave nogle stiklinger af én af mine yndlingssorter Magic Mountain. Det er en kraftigt smagende basilikum, der skulle være mulig at overvintre.

Stiklingeformering kan gøres på to måder. Den nemmeste er at sætte stiklingen i vand et par uger. Roddannelsen vil stille og roligt vise sig. Herefter potter du stiklingen i en god pottemuld. Du kan også klippe stiklingerne og potte dem med det samme.

Sådan gør du
• Klip stiklingerne i stykker på ca. 10 cm. hver
• Riv de nederste bladpar af
• Knip evt. blomster af og halvér bladmassen
• Sæt stiklingen i fugtig så- og priklemuld (endelig ikke drivvåd)
• Dæk potten med hvid plast

Så-jord er vigtig at bruge, da den kun er meget let gødet. For kraftig gødet jord skader stiklingerne. Plastdækningen holder på fugtigheden og skærmer samtidig for direkte sollys, som kan svide stiklingerne. Husk, at potten absolut ikke må ikke tørre ud, mens stiklingen danner rødder.

Roddannelsen sker fra bladhjørnerne, som man har fjernet. Når man reducerer bladmassen, skal stiklingen ikke bruge så meget energi på at hente vand til toppen. Af samme grund SKAL evt. blomsterknopper også væk. Noget grønt skal der dog være tilbage af hensyn til fotosyntesen.

 

Overvintring er svær
Overvintring kan give problemer. Selv har jeg aldrig haft succes med at overvintre basilikum. Der er gået skadedyr i planterne, selv om jeg har behandlet dem helt efter bogen.

Det bedste og mest enkle råd, jeg har fået mod skadedyr i planterne, er at skylle dem i varmt – men ikke skoldhedt – vand. Det bryder dyrene sig ikke om.

Læs meget mere om skadedyr og behandling hos én af vores danske eksperter.

Basilikumstiklinger under plast. De skal holdes konstant fugtige.

Share

Sådan høster du tomatfrø

Det er let at høste frø fra dine egne tomater. Frøene bevarer spireevnen i flere år, hvis du tørrer dem godt inden opbevaring. Men ikke alle frø er værd at høste. Her får du en trin for trin vejledning.

Find en god og moden tomat
Frø til næste tomatgeneration skal tages fra en velmodnet tomat i god stand.
Det giver dig de bedste forudsætninger for et godt udbytte på sigt. Der er ingen grund til at avle på sygdomsramte eller umodne eksemplarer.

Tomater er normalt selvbestøvende, men kan også fremmedbestøves. Sker det, vil de høstede frø give anderledes planter og frugter end moderplanten, og smagen kan være en helt anden. Derfor bør du undgå at høste frø fra såkaldte F1-hybrider (Tjek frøposen).

F1-hybrider er sorter, der er dyrket under særligt kontrollerede forhold. Kort fortalt er F1-hybrider førstegangskrydsningen mellem to rene sorter, og de arvelige egenskaber er kendte. Sår du frø fra F1-hybrider, kan du få helt andre planteresultater, end den plante, du tog frøene fra, så det er ikke umagen værd.

Sådan gør du
Tomatfrø er omgivet af en gelekappe. Gelekappen indeholder nogle kemiske stoffer, som forhindrer frøet i at spire før tiden. Gelekappen skal nedbrydes og fjernes, før frøet tørres og gemmes. Det er ganske let:

• Skrab frøene ud af tomaten og put dem i en beholder
• Hæld vand over frøene, så de er dækket
• Lad beholderen stå 3-4 dage (dæk evt. med film)
• Undgå direkte sollys

Gæring og mug sikrer fremtiden
Frø og vand begynder en gæringsproces. På vandoverfladen vil der dannes et lag mug. Det lugter en smule, så du kan evt. dække beholderen med et lag film.

Gæringen nedbryder gelekappen om frøene, mens muggen danner stoffer, som stopper udviklingen af bakterier, svampe eller virussygdomme, som ellers kunne overføres med frøet til næste generation.

Når muggen dækker hele vandoverfladen, er gelekappen opløst. Så fjerner du blot muggen sammen med de frø, som flyder i overfladen. Frøene i bunden er brugbare og spiredygtige. Men først skal de gøres klar til opbevaring:

• Skyl frøene grundigt med vand gennem en si
• Fjern urenheder og knækkede frø
• Læg frøene spredt på et stykke bagepapir/madpapir
• Lad frøene tørre en uges tid ved stuetemperatur
• Opbevar frøene tørt, mørkt og køligt i en papirspose
• Skriv sortsnavn og årstal på posen

Tørring giver holdbarhed
Tørringsprocessen er vigtig for holdbarheden. Brug endelig ikke køkkenrulle som underlag, mens de tørrer, for så klistrer frøene fast. Følger du denne vejledning, kan frøene bevare spiringsevnen i helt op til 10 år, selv om spiringsprocenten aftager med tiden.

Se også denne lille fotomontage af hele processen tilsat musik af Alex:

Share

Dyrk flerårig vild rucola

Vild rucola er skøn i haven og i salatskålen. I modsætning til almindelig rucola blomstrer den sent, sår sig selv og kommer ofte igen året efter. Og så er det let at høste frø fra den. Læs her, hvordan du gør.

Vild med rucola
Vild rucola rykker! Den smager fantastisk, og man kan høste af den hele sæsonen – også selv om den er gået i blomst. Blomstringen begynder først midt på sommeren, og netop her adskiller den vilde rucola sig fra den almindelige.

Forskellen på den almindelige rucola (Eruca sativa Roquette) og den vilde (Diplotaxis tenuifolia) gik først op for mig efter nogle år. Gang på gang såede jeg den almindelige, og jeg nåede aldrig at høste de velsmagende blade, inden de hvide blomster viste sig.

Vild rucola har gule blomster. Den er desuden skarpere i smagen, og så blomstrer den langt senere end den almindelige. Den sår gerne sig selv på voksestedet, og de gamle planter kan desuden overvintre, hvis du er lidt heldig.

Sværere at skaffe frø
Frøene til vild rucola er sværere at få fat i end frø til den almindelige. Almindelig rucola sælges i frøposer i både supermarkeder og byggemarkeder i forårssæsonen, men her har jeg aldrig fundet frø til den vilde sort.

Internettet og gårdbutikker er derimod gode bud, hvis du skal anskaffe dig vild rucola for første gang. Jeg har fundet frøene både hos internetbutikken Solsikken og hos Camilla Plum på Fuglebjerggaard.

Netkøb koster dyrt i forsendelse. Især hvis du kun skal have en enkelt eller to poser frø. Og der er ikke mange frø i sådan en pose, selv om den lover, at du finder mindst 5 frø i pakken… Men måske er det et engangskøb. Fremover er det let at være selvforsynende med frø.

Høst frøene selv
Høst frøene selv, hvis du vil spare penge. Kender du nogle, der allerede har vild rucola, så bed om et par blomsterstilke. Klip dem af på en tør dag og gør følgende:

• Lad frøene tørre, hvis de endnu er grønne.
• Hæng dem et tørt og køligt sted, indtil skulperne er lyse i farven.
• Pluk de tørre skulper af.
• Nulr dem over et medgørligt underlag.
• Frøene drysser ud.
• Opbevar frøene tørt og køligt

Opbevaring er bedst i en papirspose – eller i et kaffefilter. Så kan frøene stadig ånde. Er de endnu ikke helt tørre vil de blot tørre videre. Put endelig ikke frøene i en lufttæt beholder. Så risikerer du, at de rådner.

Læs mere om den smagfulde rucola her.

Share

Oversvømmelse i haven

Husejere i Gedser og omegn har ufrivilligt fået vand i haven denne sommer. Hos mine svigerforældre blev græsplænen forvandlet til spejlbassin. Endelig synker vandet, men plænen er nærmest rådnet væk.

Vand i haven

Vand i haven plejer at være noget, vi møjsommeligt planlægger og betaler mange penge for at etablere.  Sommerens massive regn har dog forvandlet mange haver til rene vandbassiner.

Gedser på Falster har været hårdt ramt, og dermed svigermors ellers fine have. Vandstanden kom op på flere centimeter på græsplænen. Og sådan stod den i flere uger, før vandet begyndte at synke synligt.

Oversvømmelsen har næsten kostet græsplænen livet. De færreste planter kan overleve at stå i vand i længere tid. Kun enkelte lysegrønne græsstå titter frem imellem alle de rådne, der nu har lagt sig som et trist, gråt og sumpet tæppe.

Håb for haven
Surbundsbedet i haven ser ud til at have klaret de massive vandmængder indtil videre. Hortensia og rhododendron  og andre surbundsplanter trives normalt fint i fugtig jord, men nok ikke med rødderne konstant i vand. Så rådner selv de. Tiden vil vise, om de har taget skade.

Græsplænen skal have noget tid til at komme sig. Heldigvis er græs generelt ret hårdfør. Tænk blot på, hvor hurtig en plæne kommer sig, selv om vi placerer et telt eller et lille badebassin på græsset i en periode.

Rodnettet kan forhåbentlig overleve det fugtige miljø. Bliver regnen ved med at sile fra oven, får plænen skimmel, hvis det ikke allerede er sket.  Så må svigermor frem med riven og lufte de beskadigede områder.

Se også denne film fra min egen have:

Share

Høst frøene når stokroserne vælter

Stokroser vælter, hvis du ikke binder dem op. Sådan går det altid her i haven, så nu er det tid til at skære dem ned. Samtidig kan jeg høste frø, for netop nu er kapslerne modne.

Adgang blokeret
Stokroserne i haven lægger sig ned, når de har nået en vis højde. Med lidt snilde kunne jeg have reddet dem med en snor eller anden støtte, men jeg har aldrig fundet en køn løsning, som jeg synes var brugbar.

Adgangen til haven bliver blokeret af de lange stængler. Man må løfte stænglerne for at passere dem, og ind imellem har de sat sig fast i andre naboplanter. Hen i august måned har jeg fået nok. Så må saksen frem og lette passagen.

Blomster er der stadig enkelte af, mens jeg klipper dem ned stykke for stykke. Stænglerne er for lange til, at jeg kan håndtere dem i et hug. Nogle af dem stikker mere end 3 meter op – eller hen, skulle man måske rettere sige.

Frøstande klar til høst
Kapslerne på stænglerne er så småt ved at åbne sig. Frøene ligger indeni, og det er nu, de er klar til høst, hvis man vil have endnu flere stokroser. Det er ganske let at samle frø til nye planter:

  • Gør kapslen fri af stænglen
  • Åben kapslen og tøm frøene ud
  • Læg evt. frøene i et kaffefilter til eftertørring
  • Opbevar frøene tørt og gerne køligt

 

Farven på blomsterne kan du ikke regne med, hvis du bruger frø, du selv har høstet. Du kan selvfølgelig være heldig, men vil du være helt sikker, må du købe frø, der er avlet under særligt kontrollerede forhold.

Solen er vigtig for stokroserne. De vil helst stå meget solrigt. Ofte ser man planterne langs en sydvendt husmur. Er der for tørt, udvikler de rust, og det ser ikke kønt ud.

Stokrosen er en to- eller flerårig urt. Det betyder, at den ikke blomstrer det første år, efter du har sået den. Her danner den blot en bladroset, som forhåbentlig overvintrer til året efter. Først herefter kan du glæde dig til det lange blomsterflor.

Læs også Camilla Plums artikel om stokroser her.

 

Share

Ukrudtsbekæmpelse: For og imod Roundup

Der er mange meninger og følelser omkring brug af gift i private haver. Nogle vil have det helt forbudt, andre bruger det med glæde. I min have er gift bandlyst med mindre det bruges yderst forsigtigt og kun til bekæmpelse af snerler.

Gift eller ej
Gift i haven eller ej? Spørgsmålet optager mange haveejere. Også mig. Der er både fordele og ulemper, og så er der samvittigheden. Gift brugt med omhu kan dog være et kompromis.

Økologi og balance i naturen har altid været vigtigt for mig. Derfor bryder jeg mig slet ikke om gift i haven. Jeg vil hellere spendere spandevis af knofedt end at sprøjte for ukrudt.

Private haver bør i princippet klare sig uden gift. Der er ingen grund til at forurene jorden, bare fordi haven skal tage sig godt ud!

Snerler er undtagelsen
Undtagelsen i min ellers giftfri have er snerlerne. Snerler kan være umulige at slippe af med. De formerer sig ved rodskud, og rødderne kan løbe op til 4 meter ned i jorden.

Over jorden klatrer snerlerne lystigt op i hækkene, snor sig omkring efterladte haveredskaber eller slynger sig kvælende om naboplanterne.

Lugning af snerler er nærmest en umulig sag. Knækker de porøse rødder i jorden, vil snerlen skyde på ny og få endnu flere grønne toppe end før.

Brug giften med stor omhu
Brugt med stor omtanke og kun til det allermest genstridige ukrudt som snerler, har jeg tilladt min mand at bruge giften glyphosat i haven. Det mest kendte produkt til ukrudtsbekæmpelse med glyphosat går under navnet Roundup.

Behandlingen foregår meget forsigtigt og efter følgende retningslinjer:

  • Påfør glyphosat forsigtigt på de enkelte bladdele evt. med en pensel.
  • Sprøjt aldrig midlet ud over større arealer.
  • Læg den giftbehandlede plante på et plastunderlag – eller i en spand.

    Få uger efter glyphosatbehandlingen ser snerlen i rabarberbedet sådan ud.

Glyphosat dræber de planter, giften rammer. Giften nedbryder et af de enzymer, der sikrer, at planten kan transportere vand fra rod til top. Midlet er ikke giftigt for mennesker og dyr, og det nedbrydes af bakterier i jorden.

Grundvandet har i stigende grad været forurenet af glyphosat de senere år. Et forbud mod brug af glyphosat i private haver er jævnligt på dagordenen både blandt politikere og miljøorganisationer.

Lyt til et interview om privat brug af glyphosat: Gift Peter interview

 

 

Share

Planter i lag

Plant lag på lag i havens bede, så får du dobbelt glæde og mindre arbejde i sidste ende. Særligt hvis du sætter løg, som senere overvokses af andre dækkende planter.

Praktiske lag i haven
Bedet rundt om æbletræet i forhaven passer næsten sig selv. Pladsen er udnyttet optimalt, fordi jeg har plantet i flere lag.

Forårsløg af forskellige slags sætter festen i gang allerede i februar med de første vintergækker. De afløses af krokus og påskeliljer, mens tulipanerne runder forårsfesten af.

Løgtoppe er altid for lang tid om at visne ned. Det ser ikke kønt ud i mellemtiden, men de bør få den tid, det tager. Ellers når løget ikke at hente den fornødne energi til næste års blomstring.

Store blade dækker visne toppe
Tallerkensmækker - eller landløber og tillige blomsterkarse (Tropaeolum majus), som den også kaldes, har været min løsning de senere år. Både blade og blomster er spiselige, og så vokser den med raketfart.

Tulipanerne stadig står med blomst, når jeg sår bedet til med den rankede tallerkensmækker i maj måned. Bladene bliver hurtigt store, så de først dækker de langsomt visnende løgtoppe, og siden jordbunden så ukrudtet ikke får en chance.

Forspirede planter giver et forspring. Jeg sår som regel en pose frø indenfor allerede i marts/april måned. En blanding af forspirede planter og ekstra frø i bedet er helt optimalt, og det giver det bedste resultat, er min erfaring.

Tallerkensmækkere er nyttige
Skadedyr
som lus og hvide fluer bryder sig ikke om tallerkensmækker. Planten kan derfor dyrkes til at forebygge sådanne angreb.

Salatskålen får et pift ved brug af både blade og blomster. Smagen er en blanding af rucola og karse. Deraf også tilnavnet blomsterkarse. Friske frøstande kan man plukke og sylte som kapers fx i en eddikelage med dildblomster.  Planten har et højt indhold af c-vitamin og jern.

Frosten tager livet af tallerkensmækker her i landet. Den stammer oprindeligt fra det vestlige Sydamerika, hvor den er flerårig og vokser langs floder og på andre fugtige steder.

Share

Klematis blomstrer for 2. gang i år

Clematis Montana Rubens blomstrer oftest kun i maj måned. De seneste år har mit eksemplar kvitteret med en ekstra blomstring i august. Således også i år, selv om 2. blomstring er ret begrænset.

Genblomstring glæder
Forårsblomstrende
klematis er overvældende i maj/juni måned. Særligt sorten Clematis Montana Rubens. I august måned er floret normalt for længst forsvundet.  Men ind imellem kan man opleve, at der atter er lyserøde blomster i klematissen.

Genblomstringen er langt fra så massiv, som den vi oplever i foråret. Alligevel bliver jeg forundret og overrasket, når jeg pludselig opdager de små lyserøde blomster langt hen i august måned.

Klematissen har efterhånden nogle år på bagen, og den er godt etableret i haven. Men det er ingen garanti for, at den genblomstrer hvert eneste år, så jeg glæder mig gang for gang.

Andre genblomstringer
Klematis er ikke den eneste plante i haven, der ind imellem giver haveejere en ekstra blomstring senere på sæsonen. Blåregn kan også give den slags glæder.

Hed forsommer fulgt af kold højsommer kan narre havens planter til at tro, at det har været vinter. Efter en kort dvaleperiode giver de sig så atter til at blomstre, som var det forår igen. Det er fx set med forårsblomstrende stauder som kæmpestenbræk, juleroser og engblommer.

Klimaforandringerne og generelt stigende temperaturer påvirker desuden flora såvel som fauna, og med tiden kan det skabe helt andre forhold for planterne i haven, end vi er vant til.

Share

Den store løgfest udeblev i år

Gødning er helt essentiel, når du dyrker din køkkenhave. Grøntsagerne forbliver små, hvis de mangler næring.

Små løg – for lidt gødning
Rødløgene struttede af velvære i køkkenhaven inden sommerferien. Og jeg glædede mig til den snarlige høst. Hjemme igen fik jeg dog en slem skuffelse. Toppene var visnet og udbyttet temmelig ringe.

Løgene ligger nu til tørre i carporten, og jeg har vredet min hjerne for at finde årsagen til de små skravl. Mangel på sol, for meget regn og helt sikkert alt for lidt gødning.

Grøntsagerne i haven kan ikke klare sig uden ekstra næring. Den smule kompost og naturgødning, jeg forsynede dem med, da jeg satte dem, har slet ikke været tilstrækkelig. Næring skal tilføres flere gang i løbet af sæsonen, og jeg vidste det jo egentlig godt…

Kæmpehvidløg var miniput
Slangehvidløgene ”Estisk rød” havde jeg især forventet mig meget af. Sorten vandt i 2009 en konkurrence som Danmarks største hvidløg. Mine var miniputter, og de har endda været undervejs i 3 år.

Sorten Estisk rød er svær at opdrive som sætteløg. Men planterne sætter små topløg, og det var den slags, jeg for nogle år siden var heldig at få fat i.


Topløgene kan man sætte i jorden, og med den rette pleje, pasning og tålmodighed er det
muligt selv at få Estisk rød i haven. Det bliver ikke i år, jeg skal donere topløg videre. Næste år vil jeg forsøge igen, og så skal de ikke mangle næring.

 

Share