Vedbend – en langtidsholdbar buket

Efterårets komme har stærkt begrænset udvalget af snitblomster i haven. Men har du adgang til vedbend i blomst, så klip dig en lille buket. Den er ganske fin og holder længe i vasen.

Sæt vedbend i vasen

Vedbend – eller efeu, som vi også kalder den krybende og klatrende plante, blomstrer først sent i livet. Blomstringen er værd at vente på, for vedbend i blomst er meget velegnet til både buketter og dekorationer. Og så har vedbend indendøre endda luftrensende egenskaber.

Blomstringen begynder først, når planterne er 8-10 år gamle og de viser sig i løbet af efteråret. Blomsterne er fulde af sød nektar, så flyvende insekter forsyner sig gerne og sørger dermed for bestøvningen.

Bestøvede blomster danner efterfølgende bær. Bærrene sidder på vedbenden vinteren over og modner først til næste år. Til den tid har de skiftet farve og er nærmest blåsorte. Også på dette stadie er vedbenden køn at pynte med.

Forskellige sorter

Vedbends botaniske navn er Hedera, og der findes mange forskellige slags. Nogle har store blade, andre små. Nogle vedbendblade er meget marmorerede, andre er rent grønne.

Med alderen ændres udseendet på vedbend. De unge planter har lappede blade med tydelige aftegninger. De udvikler kraftige hæfterødder, der hurtigt får planten til vejrs, hvis der står et træ eller andet, de kan klatre op ad.

Ældre vedbend har helrandede rent grønne blade, ofte med lidt mere glans end de unge. Hæfterødderne forsvinder med tiden, men ofte er de ældre planter allerede klatret højt til vejrs, så der er ikke længere brug for dem.

Læs mere om vedbend hos Haveselskabet.

Share

Gem lidt af sommeren – lav din egen tomatsauce

Når sæsonen går på hæld, og tomaterne i drivhuset begynder at sprække, så sætter jeg gang i produktionen af min egen tomatsauce. Sådan gemmer jeg smagen af sommeren til den kolde vinter. Tomaterne kan alligevel ikke holde længere, når de er på bristepunktet.

Tomato-mio-dage
Dolmio-dage er ikke noget, jeg normalt excellerer i her i huset. Her er det snarere Tomato mio-dage i stedet. Jeg er nemlig vild med at hente en pose tomatsauce lavet på egne tomater i fryseren en kold vinterdag, frem for at købe en kedelig dåse i supermarkedet.

Sprækkede og revnede tomater i drivhuset er nærmest uundgåeligt på denne årstid. Temperatursvingninger mellem nat og dag er årsagen, ligesom ændringer i luftfugtigheden kan spille ind.

Revnede frugter holder ikke længe, når du høster dem. Og ofte vil de slet ikke være værd at høste. Indedøre vil bananfluerne lynhurtigt indfinde sig, og på ganske kort tid bliver tomaterne dårlige. Så hvis du høster dem, skal de bruges med det samme.

Brug høsten til sauce
Hjemmelavet tomatsauce er et hit til vinteren. Har du mange tomater, der pludselig er modne på samme tid – eller høster du de revnede frugter, så prøv at lave din egen tomatsauce. Fortræffelig i kødsovsen eller gryderetten, særligt når frosten har bidt sig fast derude.

Du skal blot bruge:

  • Modne tomater
  • Hvidløg
  • Løg
  • Krydderier efter smag og behag

Snit løg og hvidløg fint og svits dem i gryden. Del tomaterne i kvarter og fyld dem i gryden. Tilsæt krydderurter efter behag (fx basilikum, oregano og/eller chili) og smag til med salt og peber. Du kan selvfølgelig tilsætte flere grøntsager, hvis du har lyst.

Lad saucen simre, så tomaterne er godt udkogt. Er du sippet med skind i tomatsauen, kan du evt. skolde tomaterne og flå skindet af før, du putter dem i gryden.

Køl tomatsaucen af og fyld den i en egnet beholder og gem den så i fryseren. Glem herefter alt om saucen, indtil vinteren har bidt sig fast. Nu vil du virkelig kunne smage forskellen, når du lykkelig henter din egen, sommersmagende tomatsauce til simregryden eller pastaretten.

Bon appetit!

Hent mere inspiration med tomater her.

 

 

Share

Stiklingeformering af basilikum

Få flere basilikumplanter ved at lave stiklinger. Særligt de flerårige sorter er velegnede til formålet, og det altid rart at have en ekstra eller to i reserve, hvis planten får besøg af skadedyr i løbet af vinteren. Se her, hvordan du gør.

Magic Mountain-basilikum i fuldt flor. Og så smager den ovenikøbet skønt.

Velsmagende basilikum
Basilikum er min favorit blandt krydderurter. Fantastisk i salater, med tomater eller som pesto. Jeg kan næsten ikke få nok. Derfor sår jeg hvert forår masser af basilikum til drivhuset. Enkelte sorter kan du dog kun få flere af ved stiklingeformering.

Lav stiklinger i vækstsæsonen
Stiklingeformering lykkes bedst i vækstsæsonen, mens der stadig er lidt varme i luften. Basilikum er i forvejen en kuldskær urt, så stiklingerne skal indenfor at stå – eller i det mindste ind i drivhuset.

Vækstsæsonen er nu på hæld. Men jeg vil alligevel lave nogle stiklinger af én af mine yndlingssorter Magic Mountain. Det er en kraftigt smagende basilikum, der skulle være mulig at overvintre.

Stiklingeformering kan gøres på to måder. Den nemmeste er at sætte stiklingen i vand et par uger. Roddannelsen vil stille og roligt vise sig. Herefter potter du stiklingen i en god pottemuld. Du kan også klippe stiklingerne og potte dem med det samme.

Sådan gør du
• Klip stiklingerne i stykker på ca. 10 cm. hver
• Riv de nederste bladpar af
• Knip evt. blomster af og halvér bladmassen
• Sæt stiklingen i fugtig så- og priklemuld (endelig ikke drivvåd)
• Dæk potten med hvid plast

Så-jord er vigtig at bruge, da den kun er meget let gødet. For kraftig gødet jord skader stiklingerne. Plastdækningen holder på fugtigheden og skærmer samtidig for direkte sollys, som kan svide stiklingerne. Husk, at potten absolut ikke må ikke tørre ud, mens stiklingen danner rødder.

Roddannelsen sker fra bladhjørnerne, som man har fjernet. Når man reducerer bladmassen, skal stiklingen ikke bruge så meget energi på at hente vand til toppen. Af samme grund SKAL evt. blomsterknopper også væk. Noget grønt skal der dog være tilbage af hensyn til fotosyntesen.

 

Overvintring er svær
Overvintring kan give problemer. Selv har jeg aldrig haft succes med at overvintre basilikum. Der er gået skadedyr i planterne, selv om jeg har behandlet dem helt efter bogen.

Det bedste og mest enkle råd, jeg har fået mod skadedyr i planterne, er at skylle dem i varmt – men ikke skoldhedt – vand. Det bryder dyrene sig ikke om.

Læs meget mere om skadedyr og behandling hos én af vores danske eksperter.

Basilikumstiklinger under plast. De skal holdes konstant fugtige.

Share

Sådan høster du tomatfrø

Det er let at høste frø fra dine egne tomater. Frøene bevarer spireevnen i flere år, hvis du tørrer dem godt inden opbevaring. Men ikke alle frø er værd at høste. Her får du en trin for trin vejledning.

Find en god og moden tomat
Frø til næste tomatgeneration skal tages fra en velmodnet tomat i god stand.
Det giver dig de bedste forudsætninger for et godt udbytte på sigt. Der er ingen grund til at avle på sygdomsramte eller umodne eksemplarer.

Tomater er normalt selvbestøvende, men kan også fremmedbestøves. Sker det, vil de høstede frø give anderledes planter og frugter end moderplanten, og smagen kan være en helt anden. Derfor bør du undgå at høste frø fra såkaldte F1-hybrider (Tjek frøposen).

F1-hybrider er sorter, der er dyrket under særligt kontrollerede forhold. Kort fortalt er F1-hybrider førstegangskrydsningen mellem to rene sorter, og de arvelige egenskaber er kendte. Sår du frø fra F1-hybrider, kan du få helt andre planteresultater, end den plante, du tog frøene fra, så det er ikke umagen værd.

Sådan gør du
Tomatfrø er omgivet af en gelekappe. Gelekappen indeholder nogle kemiske stoffer, som forhindrer frøet i at spire før tiden. Gelekappen skal nedbrydes og fjernes, før frøet tørres og gemmes. Det er ganske let:

• Skrab frøene ud af tomaten og put dem i en beholder
• Hæld vand over frøene, så de er dækket
• Lad beholderen stå 3-4 dage (dæk evt. med film)
• Undgå direkte sollys

Gæring og mug sikrer fremtiden
Frø og vand begynder en gæringsproces. På vandoverfladen vil der dannes et lag mug. Det lugter en smule, så du kan evt. dække beholderen med et lag film.

Gæringen nedbryder gelekappen om frøene, mens muggen danner stoffer, som stopper udviklingen af bakterier, svampe eller virussygdomme, som ellers kunne overføres med frøet til næste generation.

Når muggen dækker hele vandoverfladen, er gelekappen opløst. Så fjerner du blot muggen sammen med de frø, som flyder i overfladen. Frøene i bunden er brugbare og spiredygtige. Men først skal de gøres klar til opbevaring:

• Skyl frøene grundigt med vand gennem en si
• Fjern urenheder og knækkede frø
• Læg frøene spredt på et stykke bagepapir/madpapir
• Lad frøene tørre en uges tid ved stuetemperatur
• Opbevar frøene tørt, mørkt og køligt i en papirspose
• Skriv sortsnavn og årstal på posen

Tørring giver holdbarhed
Tørringsprocessen er vigtig for holdbarheden. Brug endelig ikke køkkenrulle som underlag, mens de tørrer, for så klistrer frøene fast. Følger du denne vejledning, kan frøene bevare spiringsevnen i helt op til 10 år, selv om spiringsprocenten aftager med tiden.

Se også denne lille fotomontage af hele processen tilsat musik af Alex:

Share

Dyrk flerårig vild rucola

Vild rucola er skøn i haven og i salatskålen. I modsætning til almindelig rucola blomstrer den sent, sår sig selv og kommer ofte igen året efter. Og så er det let at høste frø fra den. Læs her, hvordan du gør.

Vild med rucola
Vild rucola rykker! Den smager fantastisk, og man kan høste af den hele sæsonen – også selv om den er gået i blomst. Blomstringen begynder først midt på sommeren, og netop her adskiller den vilde rucola sig fra den almindelige.

Forskellen på den almindelige rucola (Eruca sativa Roquette) og den vilde (Diplotaxis tenuifolia) gik først op for mig efter nogle år. Gang på gang såede jeg den almindelige, og jeg nåede aldrig at høste de velsmagende blade, inden de hvide blomster viste sig.

Vild rucola har gule blomster. Den er desuden skarpere i smagen, og så blomstrer den langt senere end den almindelige. Den sår gerne sig selv på voksestedet, og de gamle planter kan desuden overvintre, hvis du er lidt heldig.

Sværere at skaffe frø
Frøene til vild rucola er sværere at få fat i end frø til den almindelige. Almindelig rucola sælges i frøposer i både supermarkeder og byggemarkeder i forårssæsonen, men her har jeg aldrig fundet frø til den vilde sort.

Internettet og gårdbutikker er derimod gode bud, hvis du skal anskaffe dig vild rucola for første gang. Jeg har fundet frøene både hos internetbutikken Solsikken og hos Camilla Plum på Fuglebjerggaard.

Netkøb koster dyrt i forsendelse. Især hvis du kun skal have en enkelt eller to poser frø. Og der er ikke mange frø i sådan en pose, selv om den lover, at du finder mindst 5 frø i pakken… Men måske er det et engangskøb. Fremover er det let at være selvforsynende med frø.

Høst frøene selv
Høst frøene selv, hvis du vil spare penge. Kender du nogle, der allerede har vild rucola, så bed om et par blomsterstilke. Klip dem af på en tør dag og gør følgende:

• Lad frøene tørre, hvis de endnu er grønne.
• Hæng dem et tørt og køligt sted, indtil skulperne er lyse i farven.
• Pluk de tørre skulper af.
• Nulr dem over et medgørligt underlag.
• Frøene drysser ud.
• Opbevar frøene tørt og køligt

Opbevaring er bedst i en papirspose – eller i et kaffefilter. Så kan frøene stadig ånde. Er de endnu ikke helt tørre vil de blot tørre videre. Put endelig ikke frøene i en lufttæt beholder. Så risikerer du, at de rådner.

Læs mere om den smagfulde rucola her.

Share

Høst frøene når stokroserne vælter

Stokroser vælter, hvis du ikke binder dem op. Sådan går det altid her i haven, så nu er det tid til at skære dem ned. Samtidig kan jeg høste frø, for netop nu er kapslerne modne.

Adgang blokeret
Stokroserne i haven lægger sig ned, når de har nået en vis højde. Med lidt snilde kunne jeg have reddet dem med en snor eller anden støtte, men jeg har aldrig fundet en køn løsning, som jeg synes var brugbar.

Adgangen til haven bliver blokeret af de lange stængler. Man må løfte stænglerne for at passere dem, og ind imellem har de sat sig fast i andre naboplanter. Hen i august måned har jeg fået nok. Så må saksen frem og lette passagen.

Blomster er der stadig enkelte af, mens jeg klipper dem ned stykke for stykke. Stænglerne er for lange til, at jeg kan håndtere dem i et hug. Nogle af dem stikker mere end 3 meter op – eller hen, skulle man måske rettere sige.

Frøstande klar til høst
Kapslerne på stænglerne er så småt ved at åbne sig. Frøene ligger indeni, og det er nu, de er klar til høst, hvis man vil have endnu flere stokroser. Det er ganske let at samle frø til nye planter:

  • Gør kapslen fri af stænglen
  • Åben kapslen og tøm frøene ud
  • Læg evt. frøene i et kaffefilter til eftertørring
  • Opbevar frøene tørt og gerne køligt

 

Farven på blomsterne kan du ikke regne med, hvis du bruger frø, du selv har høstet. Du kan selvfølgelig være heldig, men vil du være helt sikker, må du købe frø, der er avlet under særligt kontrollerede forhold.

Solen er vigtig for stokroserne. De vil helst stå meget solrigt. Ofte ser man planterne langs en sydvendt husmur. Er der for tørt, udvikler de rust, og det ser ikke kønt ud.

Stokrosen er en to- eller flerårig urt. Det betyder, at den ikke blomstrer det første år, efter du har sået den. Her danner den blot en bladroset, som forhåbentlig overvintrer til året efter. Først herefter kan du glæde dig til det lange blomsterflor.

Læs også Camilla Plums artikel om stokroser her.

 

Share

Planter i lag

Plant lag på lag i havens bede, så får du dobbelt glæde og mindre arbejde i sidste ende. Særligt hvis du sætter løg, som senere overvokses af andre dækkende planter.

Praktiske lag i haven
Bedet rundt om æbletræet i forhaven passer næsten sig selv. Pladsen er udnyttet optimalt, fordi jeg har plantet i flere lag.

Forårsløg af forskellige slags sætter festen i gang allerede i februar med de første vintergækker. De afløses af krokus og påskeliljer, mens tulipanerne runder forårsfesten af.

Løgtoppe er altid for lang tid om at visne ned. Det ser ikke kønt ud i mellemtiden, men de bør få den tid, det tager. Ellers når løget ikke at hente den fornødne energi til næste års blomstring.

Store blade dækker visne toppe
Tallerkensmækker - eller landløber og tillige blomsterkarse (Tropaeolum majus), som den også kaldes, har været min løsning de senere år. Både blade og blomster er spiselige, og så vokser den med raketfart.

Tulipanerne stadig står med blomst, når jeg sår bedet til med den rankede tallerkensmækker i maj måned. Bladene bliver hurtigt store, så de først dækker de langsomt visnende løgtoppe, og siden jordbunden så ukrudtet ikke får en chance.

Forspirede planter giver et forspring. Jeg sår som regel en pose frø indenfor allerede i marts/april måned. En blanding af forspirede planter og ekstra frø i bedet er helt optimalt, og det giver det bedste resultat, er min erfaring.

Tallerkensmækkere er nyttige
Skadedyr
som lus og hvide fluer bryder sig ikke om tallerkensmækker. Planten kan derfor dyrkes til at forebygge sådanne angreb.

Salatskålen får et pift ved brug af både blade og blomster. Smagen er en blanding af rucola og karse. Deraf også tilnavnet blomsterkarse. Friske frøstande kan man plukke og sylte som kapers fx i en eddikelage med dildblomster.  Planten har et højt indhold af c-vitamin og jern.

Frosten tager livet af tallerkensmækker her i landet. Den stammer oprindeligt fra det vestlige Sydamerika, hvor den er flerårig og vokser langs floder og på andre fugtige steder.

Share

Skab levende afskærmning på få timer

Spar masser af penge og lav selv en færdig hæk på få timer med hurtigvoksende vedbend på rionet.  Her får du opskriften.

Hæk i en fart
Færdig-hæk-fænomenet har bredt sig som skvalderkål de seneste år blandt haveejere. Det er nemt og det går stærkt. Men det er også rasende dyrt at købe sig til.

Spar pengene og gør det selv i stedet. Det koster ikke alverden, og med lidt snilde kan du lave din egen hæk på ganske få timer. Jeg anbefaler storbladet vedbend (Hedera hibernica). Den er hurtigtvoksende og klatrer med hæfterødder. To store planter dækker et rionet efter godt én vækstsæson.

Du skal bruge:

  • Et armeringsnet/rionet (fås i de fleste byggemarkeder)
  • En boltsaks – el. nedstryger
  • En spade
  • Store vedbendplanter
  • God muld/kompost

Fastgør nettet
Rionettet kan ikke stå uden støtte. Så du skal først enten montere et par stolper eller finde en anden måde at spænde nettet op på, så planterne har noget at vokse op ad. Her er det fx plankeværk og cykelskur, der danner rammen.

Min hjemmelavede færdighæk er knap to år gammel. Tætheden er fin, så i år får vi ikke sne i cykelskuret.

 

Sådan gør du

  • Klip først armeringsnettet til, så det passer i størrelsen.
  • Fastgør nettet mellem et par stolper – eller i en overligger som ovenfor.
  • Grav plantehuller, og sørg for at løsne mulden i bunden, så du sikrer et godt dræn.
  • Bland evt. lidt kompost i plantehullet.
  • Vand godt.

Når vedbenden er godt plantet i jorden, må du hjælpe lianerne på rette vej. Planterne bryder sig ikke om at vokse nedad, så før gerne stænglerne ind og ud af kvadraterne i nettet, til de når toppen.

Hækken er let at vedligeholde. Den skal ikke klippes flere gange årligt som liguster og bøg. Studs den, hvis den bliver for omfangsrig. Den tager ikke skade.

 

 


Share

Stiklingeformering af frugtbuske

Få let flere frugtbuske i haven, når du alligevel er i gang med den årlige udtynding

Lav din egen frugtbusk
Det er nemt af lave nye frugtbuske til haven ved hjælp af stiklinger. Frugtbuskene i min egen have er alle lavet af stiklinger, jeg har fået af gode havevenner.

Når du i sensommeren alligevel er i gang med at tynde ud i de ældste grene for at sikre fornyelsen, så gem blot afklippet og gør som følger:

• Klip grenen i passende stykker á ca. 10 cm.s længde
• Riv de nederste blade af grenstykket
• Sæt grenstykket godt ned i havejorden
• Dæk grenen med et stykke plastik

Hold på fugtigheden
Stiklingen skal nu have ro til at slå rødder. Når du dækker stiklingen med plastik, sikrer du, at der er en tilpas luftfugtighed, så grenstykket ikke tørrer ud undervejs. Roddannelsen vil nu ske fra de bladhjørner, hvor du fjernede bladene.

Sætter du dine stiklinger i en potte med muld, skal du lade potten trække vand en dags tid, inden du dækker den med plast. Du kan evt. stille potten et sted i haven, hvor den står lidt beskyttet fx under et udhæng.

Næste forår har de små stiklinger sat rødder, og du kan plante dem ud i haven på et fast voksested.

 

 

 

 

 

 

Share