Oversvømmelse i haven

Husejere i Gedser og omegn har ufrivilligt fået vand i haven denne sommer. Hos mine svigerforældre blev græsplænen forvandlet til spejlbassin. Endelig synker vandet, men plænen er nærmest rådnet væk.

Vand i haven

Vand i haven plejer at være noget, vi møjsommeligt planlægger og betaler mange penge for at etablere.  Sommerens massive regn har dog forvandlet mange haver til rene vandbassiner.

Gedser på Falster har været hårdt ramt, og dermed svigermors ellers fine have. Vandstanden kom op på flere centimeter på græsplænen. Og sådan stod den i flere uger, før vandet begyndte at synke synligt.

Oversvømmelsen har næsten kostet græsplænen livet. De færreste planter kan overleve at stå i vand i længere tid. Kun enkelte lysegrønne græsstå titter frem imellem alle de rådne, der nu har lagt sig som et trist, gråt og sumpet tæppe.

Håb for haven
Surbundsbedet i haven ser ud til at have klaret de massive vandmængder indtil videre. Hortensia og rhododendron  og andre surbundsplanter trives normalt fint i fugtig jord, men nok ikke med rødderne konstant i vand. Så rådner selv de. Tiden vil vise, om de har taget skade.

Græsplænen skal have noget tid til at komme sig. Heldigvis er græs generelt ret hårdfør. Tænk blot på, hvor hurtig en plæne kommer sig, selv om vi placerer et telt eller et lille badebassin på græsset i en periode.

Rodnettet kan forhåbentlig overleve det fugtige miljø. Bliver regnen ved med at sile fra oven, får plænen skimmel, hvis det ikke allerede er sket.  Så må svigermor frem med riven og lufte de beskadigede områder.

Se også denne film fra min egen have:

Share

Ukrudtsbekæmpelse: For og imod Roundup

Der er mange meninger og følelser omkring brug af gift i private haver. Nogle vil have det helt forbudt, andre bruger det med glæde. I min have er gift bandlyst med mindre det bruges yderst forsigtigt og kun til bekæmpelse af snerler.

Gift eller ej
Gift i haven eller ej? Spørgsmålet optager mange haveejere. Også mig. Der er både fordele og ulemper, og så er der samvittigheden. Gift brugt med omhu kan dog være et kompromis.

Økologi og balance i naturen har altid været vigtigt for mig. Derfor bryder jeg mig slet ikke om gift i haven. Jeg vil hellere spendere spandevis af knofedt end at sprøjte for ukrudt.

Private haver bør i princippet klare sig uden gift. Der er ingen grund til at forurene jorden, bare fordi haven skal tage sig godt ud!

Snerler er undtagelsen
Undtagelsen i min ellers giftfri have er snerlerne. Snerler kan være umulige at slippe af med. De formerer sig ved rodskud, og rødderne kan løbe op til 4 meter ned i jorden.

Over jorden klatrer snerlerne lystigt op i hækkene, snor sig omkring efterladte haveredskaber eller slynger sig kvælende om naboplanterne.

Lugning af snerler er nærmest en umulig sag. Knækker de porøse rødder i jorden, vil snerlen skyde på ny og få endnu flere grønne toppe end før.

Brug giften med stor omhu
Brugt med stor omtanke og kun til det allermest genstridige ukrudt som snerler, har jeg tilladt min mand at bruge giften glyphosat i haven. Det mest kendte produkt til ukrudtsbekæmpelse med glyphosat går under navnet Roundup.

Behandlingen foregår meget forsigtigt og efter følgende retningslinjer:

  • Påfør glyphosat forsigtigt på de enkelte bladdele evt. med en pensel.
  • Sprøjt aldrig midlet ud over større arealer.
  • Læg den giftbehandlede plante på et plastunderlag – eller i en spand.

    Få uger efter glyphosatbehandlingen ser snerlen i rabarberbedet sådan ud.

Glyphosat dræber de planter, giften rammer. Giften nedbryder et af de enzymer, der sikrer, at planten kan transportere vand fra rod til top. Midlet er ikke giftigt for mennesker og dyr, og det nedbrydes af bakterier i jorden.

Grundvandet har i stigende grad været forurenet af glyphosat de senere år. Et forbud mod brug af glyphosat i private haver er jævnligt på dagordenen både blandt politikere og miljøorganisationer.

Lyt til et interview om privat brug af glyphosat: Gift Peter interview

 

 

Share

Skimmel i drivhuset

Frodigheden i drivhuset var overvældende først på sommeren. Men skimmelsvampen flyttede ubemærket ind, og den var ved at tage livet af både tomater og agurker. Heldigvis fik vi reddet en del ved hård beskæring.

Skimmelsvampen breder sig hurtigt via svampesporer i drivhuset

Begrænsningens kunst
Drivhuset skulle udnyttes til sidste ledige kvadratcentimeter. Min iver efter lækre solmodnede tomater og sprøde agurker var stor i det spæde forår. Så stor, at jeg glemte at begrænse mig. Det fik næsten fatale følger, for efter sommerferien var flere planter angrebet af grå og kedelig skimmel.

Beplantningen stod tæt. Alt for tæt. Gængse anvisninger om maksimalt 2 planter pr. plantesæk var fulgt, men efter en varm forsommer var urskoven næsten uigennemtrængelig.

Planterne i drivhuset har brug for både sol, varme og luft. Tidligt på sæsonen er sol og varme det vigtigste, og senere er det udluftning og luftcirkulation, der er afgørende for planternes trivsel.

Hård beskæring

En hård beskæring gav luft omkring planterne.


Tomater og agurker manglede luft. Al den grønne vækstmasse blokerede for luftcirkulationen, og det fremmer skimmelvæksten. Svampesporerne breder sig lynhurtigt, og uden aktiv handling går alle planterne til.

Hård beskæring var derfor vejen frem. Omkring ¾ af stænglerne blev klippet af og fjernet. Alle angrebne områder skulle af i håbet om at redde lidt af høsten. Det så voldsomt ud, og det ærgrede mig.

Missionen lykkedes dog. Tomaterne rødmer, og agurkerne vokser videre. Krydderurterne stod ikke til at redde. Planterne skal fremover holdes under tæt opsyn. Uden den hårde beskæring havde jeg næppe kunnet nyde de røde tomater nu, men formentlig kassere alle planter i stedet.

 

 

 

 

Share