Vedbend – en langtidsholdbar buket

Efterårets komme har stærkt begrænset udvalget af snitblomster i haven. Men har du adgang til vedbend i blomst, så klip dig en lille buket. Den er ganske fin og holder længe i vasen.

Sæt vedbend i vasen

Vedbend – eller efeu, som vi også kalder den krybende og klatrende plante, blomstrer først sent i livet. Blomstringen er værd at vente på, for vedbend i blomst er meget velegnet til både buketter og dekorationer. Og så har vedbend indendøre endda luftrensende egenskaber.

Blomstringen begynder først, når planterne er 8-10 år gamle og de viser sig i løbet af efteråret. Blomsterne er fulde af sød nektar, så flyvende insekter forsyner sig gerne og sørger dermed for bestøvningen.

Bestøvede blomster danner efterfølgende bær. Bærrene sidder på vedbenden vinteren over og modner først til næste år. Til den tid har de skiftet farve og er nærmest blåsorte. Også på dette stadie er vedbenden køn at pynte med.

Forskellige sorter

Vedbends botaniske navn er Hedera, og der findes mange forskellige slags. Nogle har store blade, andre små. Nogle vedbendblade er meget marmorerede, andre er rent grønne.

Med alderen ændres udseendet på vedbend. De unge planter har lappede blade med tydelige aftegninger. De udvikler kraftige hæfterødder, der hurtigt får planten til vejrs, hvis der står et træ eller andet, de kan klatre op ad.

Ældre vedbend har helrandede rent grønne blade, ofte med lidt mere glans end de unge. Hæfterødderne forsvinder med tiden, men ofte er de ældre planter allerede klatret højt til vejrs, så der er ikke længere brug for dem.

Læs mere om vedbend hos Haveselskabet.

Share

Bronzefennikel – en favorit blandt krydderurter

Blandt mine favoritter i haven er bronzefennikel. Den er både smuk, flerårig og smager skønt af anis. Samtidig tiltrækker den nyttige svirrefluer. Lige nu er det tid at tage frø.

Spiselig skønhed
Bronzefennikel er en imponerende plante. En god planteven havde den i haven og forærede mig en aflægger for et par år siden. Det har jeg været meget taknemmelig for siden.

Smagen er lakrids/anis. Både det fjerlette løv og frøene kan spises, og så er planten oveni købet flerårig og smuk. Planten gør sig derfor godt i fx staudebedet. Den kan blive op til 2 meter høj og ganske omfangsrig.

Løvet er findelt, fjeragtigt og minder lidt om dild. Farven er dog noget mørkere og changerer fra det grønne over i det bronzefarvede. Med fare for at lyde tosset, så er bronzefennikel også dejlig at nulre. Især de nye skud,
som er helt bløde.

Tiltrækker nyttige svirrefluer
Frøskærmene er særligt dekorative – også i buketter. I sensommeren sværmer de nyttige svirrefluer lystigt omkring dem. Og de er meget velkomne, for jo flere svirrefluer vi har i haven, jo færre bladlus skal vi kæmpe mod.

Spis det lækre løv i salater, i supper, som fyld i fisk eller blot som grønt drys. Frøene er meget aromatiske og kan – efter en tur i morteren – pifte saucen op, drysses over fisken eller på det hjemmebagte brød. Nogle bruger også frøene i snaps.

Frøene er modne nu, og så er det tid til at høste. En enkelt skærm indeholder masser af frø, så det er let at forsyne sig. Bronzefennikel har desuden en veludviklet evne til at så sig selv, så der er absolut ingen grund til at holde sig tilbage.


Share

Kuk i timeplanen – vinterjasminen blomstrer nu

De senere år er det sket oftere og oftere, at haven planter blomstrer i utide. Lige nu er det tilfældet med min vinterjasmin.

Vinterjasmin i blomst

Vinterjasmin blomstrer normalt i perioden fra december og frem til april, hvor mange andre af havens planter er i dvale. Men allerede først i oktober mødte jeg dette syn på terrassen: Grønne blade og fine gule blomster.

Utidig blomstring er efterhånden ikke noget særsyn. Alligevel bliver jeg en smule bekymret for vores klima, når jeg læser, at folk plukker modne jordbær midt i oktober, og æbletræerne nogle steder også er begyndt at blomstre.

Vinterjasminen plejer at stå med helt nøgne grene, når de gule blomster viser sig. Men sådan er det altså ikke i år, hvor vejrudsigten atter lover dejligt efterårsvejr de kommende dage.

Share

Brug løs af æblerne

Efterår er æbletid. På dage med lystige vinde falder æblerne nærmest taktfast ned fra træerne. Nedfaldsæblerne kan sagtens bruges, hvis man er lidt hurtig. Forleden blev det til en skøn og svampet æblekage.

Tid til æbler

Æblekage, æblemost, æblemos. Æbletiden er over os, og hvis ikke høsten skal gå til spilde, må vi jo finde på noget at bruge de dejlige æbler til.

Æblerne er klar til høst, når de slipper træet ved et let vrid. Opbevaring til senere brug skal ske under kølige forhold med god ventilation. Æblerne skal helst kun lægges i et lag, og man må jævnligt sorterer dårlige æbler fra. Holdbarheden varierer fra sort til sort.

Nedfaldsæbler ser ikke altid appetitlige ud. Mange af dem er dog ganske fine og kan sagtens bruges, blot man skærer de brune pletter væk. Men man skal skynde sig, for de kan ikke holde sig.

Syrlige drops lokker

Æblerne fra min forhave ser vildt lækre ud, når de hænger på træet. Men de er temmelig syrlige i smagen. Jeg har observeret flere fyldige skrog, som fristede forbipasserende har smidt fra sig på fortovet efter blot en enkelt bid.

Sortsnavnet kender jeg ikke, men æblerne er absolut i kategorien madæbler. De er dejligt store og derfor nemme at arbejde med i køkkenet. Og så smager de ganske glimrende i både kager og som mos.

Høsten kan anvendes på alle mulige måder – alt efter smag og behag. I øjeblikket har vi en favoritkage her i huset, som er helt oplagt at bage, når de syrlige madæbler er faldet af træet. Har du lyst, kan du prøve at bage den selv.

Det skal du bruge:

  • 5 – 6 æbler (ca. 400 g når skræl og kernehus er fjernet)
  • 1 spsk kanel
  • 200 g blødt smør
  • 200 g sukker
  • 4 æg
  • 200 g hvedemel
  • 1 spsk bagepulver
  • 1 spsk vanillesukker
  • fedtstof til pensling af springform

Tænd ovnen på 160 grader varmluft – eller 180 grader i almindelig ovn. Skræl æblerne og fjern kernehus. Skær æblerne i tynde både og vend dem i kanel.

Pisk smør og sukker godt sammen. Tilsæt æggene et ad gangen. Rør hvedmel, bagepulver og vanillesukker i. Vend halvdelen af æblerne i dejen. Pensl bageformen med fedstof og drys derefter med lidt mel, så dejen ikke sætter sig fast. Fordel dejen i formen og tryk resten af æblerne let ned i overfladen.

Bag kagen ca. 1 time. Når kagen kommer ud af ovnen breder den dejligste duft sig i hele hytten. Lad den køle lidt af og servér den gerne med lidt cremefraiche eller flødeskum.

Velbekomme!

 

Share

En hund efter pindsvin

Pindsvin i haven er lykken. De holder bestanden af både snegle, bænkebiddere og larver nede, så her er de velkomne. Og vi har været så heldige at få sådan en beboer hos os. Eneste problem er vores hund, der ikke kan holde sig fra det.

Hunden Pippi kan stå her i flere timer og holde vagt. Står vandkanden i vejen for hunden, så skubber hun bare til den. For er der pindsvin, må man holde sig til...

Farlig vagthund – eller blot legesyg ?

Hunden er vild med pindsvin. Så vild, at den gerne vil lege med det. Hundens invitation til pindsvinet foregår med uhyggelige stubelyde og knurren hen under aftenen, hvor pindsvinet har formastet sig til en tur henover plænen efter føde.

Lynhurtig indgriben er nødvendig. Hunden snapper efter pindsvinet, og forsøger at spille bold med det. Lykkes det for hunden at få fat i pindsvinet med tænderne, kan det få katastrofale følger for det lille, piggede dyr.

Spyfluen finder hurtigt det sårede dyr og lægger æg. Æggene bliver til maddiker i løbet af blot et døgn, og maddikerne vil herefter æde det stakkels pindsvin levende. Det scenarie ønsker vi naturligvis ikke.

Undgå kontakt mellem pindsvin og hund

Hunde, der ikke kan lære at holde sig fra pindsvin, bør du sørge for at holde adskilt fra dem. Det kan være svært i en have. Også her. Til gengæld hjælper vores hundehegn.

Hundehegnet etablerede vi i løbet af det første år, vi havde hund. Faktisk er jeg virkelig træt af det, for græsset gror op i bedet, og det er bøvlet at holde det væk. Men efter pindsvinet er flyttet ind, gør det pludselig stor nytte, selv om hunden dagligt står i timevis og holder øje.

Hegnet blev dog forceret nedefra forleden. Vi undrede os over, at hunden kom ind uden sit halsbånd. Ude i haven lå halsbåndet afslørende.

Pludselig så vi en udgravning under hegnet, hvorfra hunden tilsyneladende havde fået adgang til pindsvinets tilflugtssted i bedet. Adgangen blev hurtigt blokeret med sten.

Hjælp pindsvinene

Pindsvin er fredede dyr, der kun kommer frem ved aftenstide. Observerer du et pindsvin ude i løbet af dagen, er der sikkert noget galt med det. Du kan hjælpe pindsvinet ved at sørge for, at det har vand at drikke.

Fangeskab er fatalt og ulovligt. Det er strafbart at holde pindsvin som kæledyr. Kun pindsvin i nød, kan tages i pleje, men kun af voksne personer og under forsvarlige forhold. I Danmark findes der flere plejestationer for pindsvin, som kan man kontakte.

Akut hjælp til pindsvin i nød formidles af foreningen Pindsvinevennerne i Danmark. Her kan du også finde mange flere oplysninger om pindsvin generelt.

 

Share

Dagens høst i drivhuset

Oktober nærmer sig med hastige skridt. Alligevel bliver både agurkeplanter og tomater ved med at producere nyt til køkkenet. Og det på trods af heftigt skimmelangreb midt på sommeren.

Tomat med smag
Solmodne og søde. Sådan smager tomaterne fra drivhuset på denne årstid. Der har ikke været helt så mange i år som i tidligere sæsoner, men smagen fejler absolut intet.

Skimmelangrebet fra ferien har jeg forsøgt at holde nede. Der er stadig spor efter det, og jeg må jævnligt klippe angrebne blade af. Men det virker, og jeg har trods alt formået at holde angrebet i ave – uden at skulle kassere planterne helt.

Mæt af agurker
Agurkerne plejer jeg kun at kunne holde i live til midt på sommeren. Men i år kan jeg stadig høste løs, selv om planterne efterhånden ser temmelig trætte og udslidte ud.

Mætheden har efterhånden sneget sig ind på hos det meste af familien. De første skoleagurker er altid længe ventet i foråret og plukkes nærmest så snart, de har størrelse som babykarotter.

Familiens yngste har nu frabedt sig agurk i madpakken, men hunden nyder stadig en godbid i ny og næ. Jeg tænker, at det trods alt er rart, at agurkerne ikke går til spilde.

PS! Så snart jeg var gået med kameraet, gravede hunden agurken ned på en hemmelig plet… Måske har vi alle bare fået agurker nok, så jeg må vist hellere i gang med at sylte.

 

 

Share

Tjek opbinding af dine planter

Opbinding af planter er en proces, som skal følges over tid. Knækker snoren, så planten falder ned, risikerer du, at stammen knækker eller stængelen tager skade. Her i haven var både blåregn og vinterjasmin pludselig faldet ned, så nu er det atter tid til at gå opbindingen efter i snorene.

Snoren knækkede og planterne hang
Blåregnen så pludselig underlig træt ud under pergolaen. Ved nærmere eftersyn konstaterede jeg, at opbindingssnoren flere steder var mørnet. Til sidst havde den givet efter for blåregnens vægt, og planten hang derfor og dinglede i vinden.

Pergolaen er fra 2009, og jeg har ikke brugt megen tid på efterbinding af planterne siden, må jeg indrømme. Men den knækkede snor indikerer, at jeg vist hellere må holde et ekstra vågent øje med opbindingen.

Stammen har heldigvis ikke fået nogen skader. Blåregnen er stadig meget ung, så den er endnu meget smidig i stammen.
Vægten er heller ikke overvældende endnu, men den tager jo til år for år.

Vinterjasminen på terrassen havde også lagt sig ned over rhododendronen. Også her havde snoren givet op, og vinterjasminen havde sluppet raftehegnet.

Fransk vinsnor
Bindetråden, jeg bruger, er fra Frankrig. Jeg har fået den af gode venner, der driver en vingård i Champagne. De bruger tråden, når de binder vinplanterne op. Den består af en tynd ståltråd, der er omkranset af beskyttende papir.

Vejr og vind tærer på holdbarheden af tråden, og jeg skal ikke regne med, at en opbinding holder mere end et par år eller maks. tre.

Løbende justering af opbindingen har den fordel, at stammer og stængler ikke får gnavskader af snoren. Så gælder det bare om at huske at efterse planterne, inden det er for sent… Lad det være en venlig påmindelse til andre haveejere, inden efterårets storme sætter ind.

Share

Gem lidt af sommeren – lav din egen tomatsauce

Når sæsonen går på hæld, og tomaterne i drivhuset begynder at sprække, så sætter jeg gang i produktionen af min egen tomatsauce. Sådan gemmer jeg smagen af sommeren til den kolde vinter. Tomaterne kan alligevel ikke holde længere, når de er på bristepunktet.

Tomato-mio-dage
Dolmio-dage er ikke noget, jeg normalt excellerer i her i huset. Her er det snarere Tomato mio-dage i stedet. Jeg er nemlig vild med at hente en pose tomatsauce lavet på egne tomater i fryseren en kold vinterdag, frem for at købe en kedelig dåse i supermarkedet.

Sprækkede og revnede tomater i drivhuset er nærmest uundgåeligt på denne årstid. Temperatursvingninger mellem nat og dag er årsagen, ligesom ændringer i luftfugtigheden kan spille ind.

Revnede frugter holder ikke længe, når du høster dem. Og ofte vil de slet ikke være værd at høste. Indedøre vil bananfluerne lynhurtigt indfinde sig, og på ganske kort tid bliver tomaterne dårlige. Så hvis du høster dem, skal de bruges med det samme.

Brug høsten til sauce
Hjemmelavet tomatsauce er et hit til vinteren. Har du mange tomater, der pludselig er modne på samme tid – eller høster du de revnede frugter, så prøv at lave din egen tomatsauce. Fortræffelig i kødsovsen eller gryderetten, særligt når frosten har bidt sig fast derude.

Du skal blot bruge:

  • Modne tomater
  • Hvidløg
  • Løg
  • Krydderier efter smag og behag

Snit løg og hvidløg fint og svits dem i gryden. Del tomaterne i kvarter og fyld dem i gryden. Tilsæt krydderurter efter behag (fx basilikum, oregano og/eller chili) og smag til med salt og peber. Du kan selvfølgelig tilsætte flere grøntsager, hvis du har lyst.

Lad saucen simre, så tomaterne er godt udkogt. Er du sippet med skind i tomatsauen, kan du evt. skolde tomaterne og flå skindet af før, du putter dem i gryden.

Køl tomatsaucen af og fyld den i en egnet beholder og gem den så i fryseren. Glem herefter alt om saucen, indtil vinteren har bidt sig fast. Nu vil du virkelig kunne smage forskellen, når du lykkelig henter din egen, sommersmagende tomatsauce til simregryden eller pastaretten.

Bon appetit!

Hent mere inspiration med tomater her.

 

 

Share

Oversvømmelse i haven

Husejere i Gedser og omegn har ufrivilligt fået vand i haven denne sommer. Hos mine svigerforældre blev græsplænen forvandlet til spejlbassin. Endelig synker vandet, men plænen er nærmest rådnet væk.

Vand i haven

Vand i haven plejer at være noget, vi møjsommeligt planlægger og betaler mange penge for at etablere.  Sommerens massive regn har dog forvandlet mange haver til rene vandbassiner.

Gedser på Falster har været hårdt ramt, og dermed svigermors ellers fine have. Vandstanden kom op på flere centimeter på græsplænen. Og sådan stod den i flere uger, før vandet begyndte at synke synligt.

Oversvømmelsen har næsten kostet græsplænen livet. De færreste planter kan overleve at stå i vand i længere tid. Kun enkelte lysegrønne græsstå titter frem imellem alle de rådne, der nu har lagt sig som et trist, gråt og sumpet tæppe.

Håb for haven
Surbundsbedet i haven ser ud til at have klaret de massive vandmængder indtil videre. Hortensia og rhododendron  og andre surbundsplanter trives normalt fint i fugtig jord, men nok ikke med rødderne konstant i vand. Så rådner selv de. Tiden vil vise, om de har taget skade.

Græsplænen skal have noget tid til at komme sig. Heldigvis er græs generelt ret hårdfør. Tænk blot på, hvor hurtig en plæne kommer sig, selv om vi placerer et telt eller et lille badebassin på græsset i en periode.

Rodnettet kan forhåbentlig overleve det fugtige miljø. Bliver regnen ved med at sile fra oven, får plænen skimmel, hvis det ikke allerede er sket.  Så må svigermor frem med riven og lufte de beskadigede områder.

Se også denne film fra min egen have:

Share

Høst frøene når stokroserne vælter

Stokroser vælter, hvis du ikke binder dem op. Sådan går det altid her i haven, så nu er det tid til at skære dem ned. Samtidig kan jeg høste frø, for netop nu er kapslerne modne.

Adgang blokeret
Stokroserne i haven lægger sig ned, når de har nået en vis højde. Med lidt snilde kunne jeg have reddet dem med en snor eller anden støtte, men jeg har aldrig fundet en køn løsning, som jeg synes var brugbar.

Adgangen til haven bliver blokeret af de lange stængler. Man må løfte stænglerne for at passere dem, og ind imellem har de sat sig fast i andre naboplanter. Hen i august måned har jeg fået nok. Så må saksen frem og lette passagen.

Blomster er der stadig enkelte af, mens jeg klipper dem ned stykke for stykke. Stænglerne er for lange til, at jeg kan håndtere dem i et hug. Nogle af dem stikker mere end 3 meter op – eller hen, skulle man måske rettere sige.

Frøstande klar til høst
Kapslerne på stænglerne er så småt ved at åbne sig. Frøene ligger indeni, og det er nu, de er klar til høst, hvis man vil have endnu flere stokroser. Det er ganske let at samle frø til nye planter:

  • Gør kapslen fri af stænglen
  • Åben kapslen og tøm frøene ud
  • Læg evt. frøene i et kaffefilter til eftertørring
  • Opbevar frøene tørt og gerne køligt

 

Farven på blomsterne kan du ikke regne med, hvis du bruger frø, du selv har høstet. Du kan selvfølgelig være heldig, men vil du være helt sikker, må du købe frø, der er avlet under særligt kontrollerede forhold.

Solen er vigtig for stokroserne. De vil helst stå meget solrigt. Ofte ser man planterne langs en sydvendt husmur. Er der for tørt, udvikler de rust, og det ser ikke kønt ud.

Stokrosen er en to- eller flerårig urt. Det betyder, at den ikke blomstrer det første år, efter du har sået den. Her danner den blot en bladroset, som forhåbentlig overvintrer til året efter. Først herefter kan du glæde dig til det lange blomsterflor.

Læs også Camilla Plums artikel om stokroser her.

 

Share