En hund efter pindsvin

Pindsvin i haven er lykken. De holder bestanden af både snegle, bænkebiddere og larver nede, så her er de velkomne. Og vi har været så heldige at få sådan en beboer hos os. Eneste problem er vores hund, der ikke kan holde sig fra det.

Hunden Pippi kan stå her i flere timer og holde vagt. Står vandkanden i vejen for hunden, så skubber hun bare til den. For er der pindsvin, må man holde sig til...

Farlig vagthund – eller blot legesyg ?

Hunden er vild med pindsvin. Så vild, at den gerne vil lege med det. Hundens invitation til pindsvinet foregår med uhyggelige stubelyde og knurren hen under aftenen, hvor pindsvinet har formastet sig til en tur henover plænen efter føde.

Lynhurtig indgriben er nødvendig. Hunden snapper efter pindsvinet, og forsøger at spille bold med det. Lykkes det for hunden at få fat i pindsvinet med tænderne, kan det få katastrofale følger for det lille, piggede dyr.

Spyfluen finder hurtigt det sårede dyr og lægger æg. Æggene bliver til maddiker i løbet af blot et døgn, og maddikerne vil herefter æde det stakkels pindsvin levende. Det scenarie ønsker vi naturligvis ikke.

Undgå kontakt mellem pindsvin og hund

Hunde, der ikke kan lære at holde sig fra pindsvin, bør du sørge for at holde adskilt fra dem. Det kan være svært i en have. Også her. Til gengæld hjælper vores hundehegn.

Hundehegnet etablerede vi i løbet af det første år, vi havde hund. Faktisk er jeg virkelig træt af det, for græsset gror op i bedet, og det er bøvlet at holde det væk. Men efter pindsvinet er flyttet ind, gør det pludselig stor nytte, selv om hunden dagligt står i timevis og holder øje.

Hegnet blev dog forceret nedefra forleden. Vi undrede os over, at hunden kom ind uden sit halsbånd. Ude i haven lå halsbåndet afslørende.

Pludselig så vi en udgravning under hegnet, hvorfra hunden tilsyneladende havde fået adgang til pindsvinets tilflugtssted i bedet. Adgangen blev hurtigt blokeret med sten.

Hjælp pindsvinene

Pindsvin er fredede dyr, der kun kommer frem ved aftenstide. Observerer du et pindsvin ude i løbet af dagen, er der sikkert noget galt med det. Du kan hjælpe pindsvinet ved at sørge for, at det har vand at drikke.

Fangeskab er fatalt og ulovligt. Det er strafbart at holde pindsvin som kæledyr. Kun pindsvin i nød, kan tages i pleje, men kun af voksne personer og under forsvarlige forhold. I Danmark findes der flere plejestationer for pindsvin, som kan man kontakte.

Akut hjælp til pindsvin i nød formidles af foreningen Pindsvinevennerne i Danmark. Her kan du også finde mange flere oplysninger om pindsvin generelt.

 

Share

4 thoughts on “En hund efter pindsvin

  1. Ej, hvor er jeg misundelig. Det er aldrig lykkedes mig at lokke pindsvin til – hverken på Frederiksberg eller i Sejrøbugten. så sig endelig til, hvis du har for mange, så kommer jeg fluks og henter…Lisbeth

    • Så er din have sikkert meget pæn og ordenlig. :-) Pindsvin elsker jo at kunne putte sig under blade og brændestakke, og her hos mig er der masser af gemmesteder for dem. Man kan faktisk hjælpe pindsvinene på vej ved at etablere små, tørre huler i haven. Det kan evt. bare være en urtepotte, som du forer med blade og lægger noget over.
      Men det er i al fald rart at vide, at du gerne tager imod de små kræ, hvis nu hunden bliver for voldsom. Så skal jeg nok sige til! :-)

  2. Så må du bare sørge for, at de gode betingelser fortsat vil være til stede og så håbe på, at de små dyr dukker op en dag. Jeg skal nok krydse fingre.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>